<< Tilbage
Denne artikel forklarer hvad en relational database er. MySQL er bygget ud fra den relationelle model, dvs. at databasen er bygget op af simple tabeller.
Hvad er en database?
Databaser er næsten uunværlige når man arbejder med dynamiske websites. Grundlæggende set bruges de til at opbevare data - og er fantastisk til det. Hver gang du skriver et indlæg på et debatforum, så bliver indlægget gemt i en database. Alt den slags dynamisk indhold gemmer man i databaser (i stedet for f.eks. tekstfiler). Fordelene er at det er utrolig nemt at håndtere - dvs. at udvælge poster, opdaterer, søge osv.
Det mest brugte databasesystem når man taler PHP kaldes MySQL (udtales my-see-quill eller my-es-que-el).
I princippet består en database ikke af andet end en række tabeller med nogle kolonner og rækker. Det er illustreret med nedenstående tegning.
Billedet viser en simpel tabel over personer i en simpel database. En database kan have mange tabeller, men på tegningen har vi kun én tabel.
Tabellen består af nogle felter (id, fornavn, efternavn...). Hvert felt har en bestemt "felttype" alt efter hvilket indhold den skal have. Det er ikke angivet på tegningen, men i MySQL har man bl.a. felttyper til datoer, tal, lange tekster og små strenge.
I tabellen er der i alt 6 rækker. Disse rækker er selve indholdet af tabellen.
Jeg håber det gav et lille indblik i de allermeste grundlæggende begreber, som forudsætning for at du kan forstå de efterfølgende tutorials.
|